DSPBU – Dansk Psykolog Forenings selskab for psykoanalytisk psykoterapi med børn og unge
Selskabets formål er at forebygge og lindre psykisk lidelse blandt børn og unge ved at fremme anvendelse og videreudvikling af psykoanalytisk børne- og unge-psykoterapi og dertil knyttet forældrearbejde.
Vi har etableret en uddannelse i psykoanalytisk psykoterapi med børn og unge efter de retningslinjer, der er angivet af
EFPP – European Federation for Psychoanalytic Psychotherapy in the Public Sector.
EFPP er den europæiske paraplyorganisation for de enkelte landes selskaber (læse mere her).
DSPBUs og DSPBUs uddannelses historie
Børneanalyse og børneterapi udvikledes allerede i begyndelsen af 1900 tallet først og fremmest af Anna Freud og Melanie Klein.
I Danmark førte den børneterapeutiske tradition i mange år en hensygnende tilværelse, hvor kun enkelte ildsjæle vedholdende søgte at videreføre den børneterapeutiske tradition. Dette skyldtes at der i Danmark (i modsætning til Sverige og Norge) var for få muligheder for en prismæssig overkommelig, systematisk uddannelse. En af disse var cand. psych. Bodil Farup på den børnepsykologiske klinik ved Københavns Universitet. Denne blev oprettet i 1950 med støtte fra Rockefeller Foundation. Klinikkens arbejde op til dens 40 års jubilæum er beskrevet i Per Schulz Jørgensen og Ole Almstrups ”Børn og Terapi” (1990).
Det første nødvendige grundlag for her i landet at opbygge en tidssvarende børneterapeutisk tradition med tilhørende formelle uddannelse, var begivenheder uden for Danmark, nemlig stiftelsen i 1991 af den europæiske paraplyorganisation, der kaldes the European Federation for Psychoanalytic Psychotherapy in the Public Sector (EFPP). Ved det stiftende møde i London mødtes nationale repræsentanter for børne-, voksen, og gruppeområdet og besluttede, at et af EFPP’s primære formål skulle være at støtte udviklingen af nationale uddannelser i de respektive psykoanalytiske terapiformer.
I Danmark stiftedes i 1992 en forening til fremme af børnepsykoterapeutiske træningsprogrammer, nemlig DSPBU. Formålet hermed var dels generelt at stimulere og udvikle interessen for psykoanalytisk psykoterapi med børn og unge i Danmark, dels at skabe den organisatoriske kraft og containment for en kommende uddannelse. Foreningens første bestyrelse under ledelse af den første formand fhv. lektor ved Københavns Universitets daværende klinik for børn, Ole Almstrup, nedsatte i december 1992 den første uddannelseskomite med den opgave at planlægge og forberede en uddannelse. Denne startede i august 1997 med 7 uddannelseskandidater. Det er stadig den eneste danske uddannelse af børneterapeuter, som opfylder de krav, der stilles af EFPP.
I 2005 vedtog EFPP’s Child- and Adolescent Section nugældende minimumskrav til en kvalificerende uddannelse af psykoanalytiske børne- og ungeterapeuter. Disse standarder er lagt til grund, ikke alene for den danske uddannelse, men også for tilsvarende uddannelser i andre europæiske lande.
Uddannelsen er godkendt af henholdsvis Dansk Psykologforening, som en del af psykologernes specialistuddannelser i psykoterapi og børnepsykologi, og af Dansk Psykiatrisk Selskab, som hovedfag i psykiaternes psykoterapiuddannelse.
På uddannelsen optages autoriserede psykologer og læger med erfaring inden for det kliniske arbejdsområde, og som skal eller er i gang med deres specialistuddannelse i psykiatri. Kandidaterne forudsættes således at have nogen grundlæggende viden og en vis erfaring indenfor børne- og ungeområdet.
Siden 1997 har i alt 4 hold gennemført uddannelsen.
Uddannelsen består af følgende elementer: Individuel egenterapi, spædbarnsobservation, teoriundervisning, internationale seminarer, individuel- og gruppesupervision af egne terapeutiske forløb med børn og unge og tilhørende forældrearbejde, samt skrivning af en opgave.
Liselotte Grünbaum og Heidi Rose
(Hvis du har lyst til at læse mere om historien, kan du fx læse kapitel 1 : “En udviklingshistorie om psykodynamisk psykoterapi med børn og unge” i bogen: Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge – et område i udvikling Bind 2, af Grünbaum og Mortensen)