Skrevet 30. januar, 2024
Udfordringer i relationsarbejdet med unge, som isolerer sig
DSPBU inviterer til Fyraftensmøde 19.marts 2024 kl 19-21
Lokale 2 A i Dansk Psykologforenings lokaler i Stockholmsgade 27, København Ø.
hvor Christina Schacht Magnussen holder oplæg om “Udfordringer i relationsarbejdet med unge som isolerer sig”, med udgangspunkt i Relationsbogen, som udkom i 2023, og som Christina er hovedredaktør af. Oplægget tager udgangspunkt i kapitlerne af Johannessen og Joa: ”Moderne psykoseforståelse. Fra Hjernelidelse til stresslidelse” og Schacht-Magnussen ”Udfordringer i relationsarbejdet med mennesker som isolerer sig”.
Christina Schacht Magnussen er autoriseret psykolog og specialist og supervisor i psykoterapi. Arrangementet er gratis. Tilmelding er en forudsætning for deltagelse– til dspbu@dp-decentral.dk
Husk at melde afbud, hvis du har tilmeldt dig og bliver forhindret i at møde frem