Orientering vedr FPAP , generalforsamling 2023

Stor tilfredshed med velbesøgt Fælleskonferencen i 2022 med det overordnede tema: ”SKAM”. Der var 35 tilmeldte til de spændende oplæg ved psykolog Lars J. Sørensen og jungiansk analytiker Henriette Heide-Jørgensen, og der var inspirerende workshops. Derudover var der som vanlig fælles refleksion i Drømmematrix og Storgruppe.
Derudover fortsætter Filmklubben med regelmæssige filmaftener og godt fremmøde de fleste aftener.
Dette års Fælleskonference kommer til at kredse om begrebet KØN, og den afholdes fra fredag den 17/11 til lørdag den 18/11. I år kommer det til at foregå på Knudshoved Kursuscenter i Nyborg. Der vil være tre fælles oplæg. Det første ved lektor i litteraturvidenskab Lillian Munk Rösing, dernæst psykolog og leder af Center for Kønsidentitet Torben Bæk Klein og lørdag formiddag ved jungiansk analytiker Jetthe Fabiola. Derudover vil der være workshops samt de øvrige faste indslag. Yderligere info kan ses på FPAP.dk.
Inge Østergaard Hansen,
Delegeret i FPAP for DSPBU