Skrevet 8. september, 2015
Uddannelse i psykoanalytisk psykoterapi med børn og unge, modul 1
Uddannelse i psykoanalytisk psykoterapi med børn og unge
Nyt hold starter maj 2016, såfremt der er nok tilmeldte.
Uddannelsen løber over 2 år og består af:
• Egenterapi i form af psykoanalytisk psykoterapi eller psykoanalyse
• Teoriundervisning (90 timer)
• Gruppesupervision (92 timer, 4-5 deltagere)
• Spædbarnsobservation (4-5 deltagere)
Emnerne i teoriundervisningen omhandler Psykoanalytisk psykoterapi med Børn og Unge: Psykoanalytiske udviklingsteorier og grundbegreber, Psykopatologi og differentialdiagnostik/behandling, Børneterapeutisk metode, forskning og formidling, Adolescensudvikling, diagnostik/psykoterapi, Familieudvikling og forældrearbejde, Arbejde over kulturelle grænser.
Uddannelsen forventes godkendt som del af specialistuddannelserne i Dansk Psykologforening (børnepsykologi og psykoterapi) samt af Dansk Børne- og Ungdoms-Psykiatrisk Selskab som hovedfag i uddannelsen i psykoterapi. Uddannelsen kvalificerer til at arbejde med:
• Individuel psykoterapi baseret på psykoanalytisk teori og teknik
• Støtte til forældre med børn og unge, der har alvorlige vanskeligheder
• Råd og støtte til andre professionelle, der arbejder med børn og unge med psykiske vanskeligheder og deres forældre
• Supervision og undervisning af andre professionelle på psykoanalytisk baggrund
Målgruppe
Uddannelsen kan søges af psykologer med autorisation og læger med igangværende uddannelse i børne- og ungdomspsykiatri (Grunduddannelse i psykoterapi skal være afsluttet).
Tid og sted
Holdundervisning og gruppesupervision finder sted i København på seminardage à 5-8 timer på torsdage og fredage 8 gange pr år (i alt 16 dage). Dertil afholdes gruppesupervision og spædbarnsobservationsseminar en hverdagsaften som videokonference 8 gange pr år.
Pris
Kr. 39.750 pr. år, i alt kr. 79.500.
Ansøgning
Ansøgningsfrist 1. marts 2016. Ansøgningsskemaer rekvireres hos formanden for uddannelsesudvalget, Charlotte Andersen på mail: psykolog.charlotte.andersen@gmail.com. Optagelse finder sted efter samtale med to af uddannelsens lærere.