Rorschachtesten er velegnet ved forældrekompetenceundersøgelser

Rorschachtesten er velegnet ved Forældrekompetenceundersøgelser

Et medlem af Dansk Rorschach Selskab har deltaget i et kursus arrangeret af Socialministeriet den 8. december 2016, hvor en af kursusholderne gav udtryk for skepsis ved brug af Rorschach-testen i forældrekompetenceundersøgelsessager, og frarådede at bruge Rorschachtesten, som man ikke mente belyste forældrekompetence.
Dansk Rorschach Selskabs bestyrelse har kontaktet Socialministeriet for at korrigere denne mis-forståelse, og Socialministeriets kursusafdeling, der havde arrangeret det pågældende kursus, har efterfølgende oplyst, at man mener at Rorschachtesten godt kan anvendes i et testbatteri i forbindelse med undersøgelse af forældrekompetence, i modsætning til hvad deltagerne fik at vide på kurset.
Rorschachtesten har i en lang årrække været anvendt i forbindelse med Forældrekompetence-undersøgelser, og Dansk Rorschach Selskabs bestyrelse er tilfredse med at Socialministeriet er klar over og anerkender dette.
Dansk Rorschach Selskabs mails til Socialministeriet og socialministeriets svar kan læses på Dansk Rorschach Selskabs hjemmeside: http://rorschachdanmark.dk/om/udtalelser%20fra%20drs.html.

Kim Gabriel Hansen, formand for Dansk Rorschach Selskab