Uddannelsens indhold
Emnefordeling og datoer for næste modul med opstart i januar 2025 er under udarbejdelse og bliver offentliggjort her på siden snarest muligt.
1. Teoriundervisning
Undervisningen tilrettelægges i forelæsnings- og seminarform, heldagsseminar med udenlandsk gæstelærer, gruppearbejde samt holdrefleksion, i alt 90 timer.
Indhold i den teoretiske undervisning:
- Psykoanalytiske udviklingsteorier og grundbegreber (emne 1)
- Psykopatologi og differentialdiagnostik/behandling af børn med forskellige typer af forstyrrelser (emne 2)
- Børneterapeutisk metode, forskning og formidling (emne 3)
- Adolescensudvikling, diagnostik/psykoterapi (emne 4)
- Familieudvikling og forældrearbejde (emne 5)
- Arbejde over kulturelle grænser (emne 6)
- Børn- og ungeterapeutens rolle, et psykodynamisk perspektiv på grupper og organisation (emne 7)
- Et internationalt heldagsseminar
Den obligatoriske litteratur omfatter ca. 2000 sider.
Forberedelse:
Kursisterne forventes at læse de 2000 siders obligatorisk litteratur og derved at forberede sig til de enkelte undervisningsgange samt at medbringe sager til supervision, hvilket omfatter skrivning af procesnoter.
2. Gruppesupervision
Gruppesupervision er en integreret del af modulet. Gruppesupervisionen finder sted i grupper på 4-8 deltagere. På Specialiseringsmodulet kan man i supervisionen drøfte psykoanalytisk/psykodynamisk orienterede psykoterapier med børn og unge, supervision, assessment, klinisk observation, forældrearbejde, familiesamtaler og overvejelser om etablering af terapiforløb med børn og unge samt etiske refleksioner i forbindelse med den terapeutiske kontakt.
Der arbejdes med procesnoter i supervisionen. Supervisionsgruppen skifter supervisor midt i forløbet.
3. Evaluering og holdrefleksion
Der foregår regelmæssig evaluering i supervisionen. Desuden er der i alt 2 gange holdrefleksion sammen med medlemmer fra Styrelsen. Formålet er dels at give kandidaterne mulighed for at reflektere over uddannelsen og egen udvikling som psykoterapeut og dels sammen med Styrelsen at danne sig et fortløbende overblik over, hvor langt de er nået i deres uddannelsesforløb.
4. Uddannelsesbevis
Specialiseringsmodulet er afsluttet, når begge uddannelseselementer er gennemført og godkendt af Styrelsen. Kandidaten skal fremmøde i mindst 90 % af teoridelen af kurset. Kandidaterne vil derefter modtage et bevis. DP kræver mindst 60 timers supervision, derfor kan der tilkøbes supervision ved fravær. Supervisionen dokumenteres ved supervisionsbeviser.