Generalforsamling og medlemsmøde 2021

DSPBU afholder Generalforsamling

d. 30. september 2021 kl 18-19

i Dansk Psykologforening, Stockholmsgade 27.

Punkter til dagsorden er velkomne, på nedenstående mail, senest 30. august. Endelig dagsorden vil blive sendt til medlemmerne senest3 uger inden GF.

Generalforsamlingen vil være efterfulgt af en spisepause og kl 19.30-21 er der:

Medlemsmøde, hvor Magnus Biilmann vil holde oplæg om “Kliniske vanskeligheder i arbejdet med seksuelle traumer hos børn”

Magnus Biilmann har tidligere arbejdet som klinisk psykolog i privat praksis, med primært voksne,og med børn og unge på behandlingsinstitutionen Nødebogård. Oplægget på medlemsmødet er en del af hans PhD.

Oplægget vil handle om nogle af de kliniske vanskeligheder og dilemmaer, man kan støde på i arbejdet med seksuelle overgreb og traumer hos børn. Magnus ́ fokus er på psykoterapeutisk arbejde og udredning af seksuelle traumer, og den empiriske del af projektet bygger på interviews med professionelle, der arbejder indenfor området med børn og seksuelle overgreb. Teoretisk har projektet sit udspring i fransk psykoanalyse, og begreber som ‘Fantasi’, ‘Overføring’ og ‘pervers traumatisk andethed’ vil stå i centrum for Magnus ́ analyse af de kliniske vanskeligheder.

Alle er velkomne til generalforsamling og der kræves ikke tilmelding. Tilmelding til måltid og medlemsmøde på mail: dspbu@dp-decentral.dk. På samme mail kan man melde sig ind i selskabet og deltage i medlemsmødet.

På styrelsens vegne, Anette Grønbech, formand, Rina Mai Mikkelsen, næstformand