Uddannelsens indhold
Kandidaten skal for at fuldføre den samlede uddannelse have gennemført følgende:
- Specialiseringsmodul i DSPBU regi eller tilsvarende.
- Psykodynamisk egenterapi minimum 80 timer, heraf minimum 40 timer individuelt.
- Specialist i psykoterapi med børn og unge, psykodynamisk retning (DP eller BUP)
- Spædbarns observations kursus
- Deltagelse i mindst 3 psykodynamiske seminarer eller konferencer med indhold af relevans for børn og unge. Varighed mindst 36 timer, hvoraf mindst halvdelen skal være af international karakter. Relevansen af det konkrete seminar skal godkendes af DSPBU.
- Gennemførelse af mindst 3 psykoanalytiske psykoterapeutiske forløb med børn og unge af begge køn i forskellige alder, i alt mindst 210 sessioner, under supervision. Heri indgår også undersøgelser og vurdering af indikation for psykoterapi. Et af forløbene skal gennemføres med 2 ugtl. Sessioner i mindst 1 år. De to øvrige terapier gennemføres med en hyppighed på mindst 1 ugtl. Session i mindst et år. Dertil skal gennemføres forældrearbejde à mindst 12 sessioner til fremlæggelse mindst 5 gange.
- Samlet antal supervisionstimer minimum 100 timer foruden de 60 timers supervision på specialiseringsmodulet. Supervisionen kan være individuel eller i gruppe, heraf mindst 30 timers individuel supervision.
Supervisorer skal være godkendte af DSPBU, og supervisor skal over for DSPBU dokumentere, at der er superviseret i ovennævnte.