Generelt om uddannelsen

Uddannelsen er i overensstemmelse med gældende retningslinjer i EFPP (European Federation for Psychoanalytic Psychotherapy) for uddannelsen som psykoanalytisk psykoterapeut med børn og unge.

Uddannelsen kan søges af psykologer med autorisation og læger med igangværende speciallægeuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri (Grunduddannelse i psykoterapi skal være afsluttet).
Hvem kan en psykoanalytisk psykoterapeut for børn og unge hjælpe?

  • Socialt udsatte børn og unge
  • Børn og unge med psykiatriske diagnoser
  • Børn og unge som udviser symptomer på mistrivsel
  • Børn og unge, hvis forældre lider af en psykisk sygdom
  • Børn og unge med fysiske sygdomme eller handicaps eller psykosomatisk syge børn
  • Omsorgssvigtede og misbrugte børn og unge
  • Børn og unge, der har været udsat for traumer og tab
  • Børn og unge, der har alvorlige sociale, følelsesmæssige eller adfærdsmæssige vanskeligheder

Arbejdsområder:

  • Individuel psykoterapi med børn og unge.
  • Vejledning/sparring til forældre med børn og unge, der har alvorlige vanskeligheder.
  • Forældrearbejde.
  • Vejledning/sparring til andre professionelle, der arbejder med børn og unge med psykiske vanskeligheder og deres forældre.
  • Supervision og undervisning af andre professionelle.

Undervisere, Supervisorer og Psykoterapeuter

Supervisorerne og underviserne på uddannelsen er psykologer eller læger , som er specialister og godkendte som supervisorer eller under uddannelse til supervisorer.

De psykoterapeuter, der varetager den personlige psykoanalyse eller psykoanalytisk psykoterapi har en grunduddannelse som enten psykologer eller læger. Derudover skal de have specialistgodkendelse fra både Dansk Psykologforening og Dansk Psykiatrisk Selskab samt en uddannelse i psykoanalyse eller psykoanalytisk psykoterapi.

Både personlige psykoterapeuter og supervisorer skal endvidere have DSPBU’s Styrelses godkendelse.

Undervisere i 2025-26

Charlotte Andersen, autoriseret psykolog, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi, psykoanalytisk psykoterapeut med børn og unge (DSPBU).

Susie Andersen, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, overlæge og specialist i psykodynamisk psykoterapi med børn og unge.

Sonja Boisen, Cand.psych.aut., Specialist i klinisk psykologi og psykoterapi, psykoanalytisk psykoterapeut med børn og unge (DSPBU)

Lisbeth Elmann, cand.psych, autoriseret psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og klinisk børnepsykologi.

Liselotte Grünbaum, cand.psych.,aut., ph.d., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi.

Birgitte Bonnerup, cand. psych., aut., specialist og supervisor i organisationspsykologi, certificeret psykoterapeut IPP, ekstern lektor.

Ulrika Hult, psykolog og børn- og ungdomspsykoterapeut (Sverige), supervisor indenfor psykodynamisk psykoterapi (Sverige) og underviser, Lunds universitet, på kurser i psykoterapi.

Marianne Skydsbjerg, cand.psych., autoriseret psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og specialpsykolog i Børne- og ungdomspsykiatri.

Dorte Vesterager, privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Katrine Zeuthen, Lektor, PhD, cand. psych. aut, Specialist i klinisk psykologi og psykoterapi, Psykoanalytiker IPA.

Gruppesupervisorer:

Lisbeth Elmann, cand.psych, autoriseret psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og klinisk børnepsykologi. Godkendt supervisor hos BUP.

Charlotte Andersen, autoriseret psykolog, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi, psykoanalytisk psykoterapeut med børn og unge (DSPBU).

Ved optagelse af 9 eller flere kandidater oprettes 2 supervisionsgrupper. Hver supervisor superviserer en gruppe i 30 timer, hvorefter der skiftes til  anden supervisor.

Ledelse

Arrangement og ledelse af uddannelsen varetages af Styrelsen.